|
Forskere finder moralens begyndelse i primater Nogle dyr er overraskende følsomme overfor andres tilstand. Chimpanser, som ikke kan svømme, er druknet i zoologiske havers voldgrave, mens de prøvede at redde andre. Hvis man giver en rhesus abe mulighed for at få føde ved at hive i en kæde, som også resulterer i elektrisk stød til en af dens artsfæller, vil aben sulte sig selv i dagevis. Biologer argumenterer for at disse og andre eksempler på social adfærd, udgør forløbere for menneskelig moral. De mener også, at hvis moralen er resultatet af adfærdsmæssige regler formet gennem evolution, er det biologer, og ikke filosoffer eller teologer, der kan sige hvad disse regler er. Moralfilosoffer tager ikke biologernes forsøg på at overtage deres felt særlig alvorligt. Men de finder meget interessant i det biologerne har at sige, og er gået i en akademisk dialog med dem. Den oprindelige udfordring kom fra biologen Edward O. Wilsom for mere end 30 år siden, da han i sin bog fra 1975 "Sociobiology" skrev at "tiden er kommet til midlertidigt at tage etikken fra filosofferne og gøre den biologisk". Han var måske lidt hurtig til at sige, at tiden var kommet, men biologerne har gjort store fremskridt i de mellemliggende årtier. Sidste år fremsatte den evolutionære biolog Marc Hauser i sin bog "Moral Minds", at hjernen har en genetisk betinget mekanisme til at lære moralske regler - en universel gramatik ligesom de neurale mekanismer der giver mulighed for at lære sprog. I en anden bog udgivet fornylig, "Primates and Philosophers" forsvarer primatologen Frans de Waal, overfor kritiske filosoffer, sit synspunkt om at moralens rødder kan ses i abers sociale adfærd. Dr. de Waal, som er leder af Living Links Center på Emory University, mener at alle sociale dyr har måttet tøjle eller ændre deres adfærd på forskellige måder, for at livet i grupper skulle kunne betale sig. Disse begrænsninger, som er tydelige hos små aber og endnu mere hos chimpanser, er også en del af den menneskelige arv, og former i hans øjne det sæt af adfærdsregler som menneskelig moral er formet af. Mange filosoffer har svært ved at tænke på dyr som moralske skabninger, og Dr. de Waal påstår da heller ikke, at chimpanser også har en moral. Men han taler for at menneskers moral ville være umulig uden visse følelsesmæssige byggesten, som tydeligvis fungerer i chimpanse- og abegrupper. Dr. de Waal bygger sine synspunkter på flere års observation af ikke-menneskelige primater, startende med studier af aggression i 1960'erne. Han lagde mærke til, at når der havde været slåskamp mellem to chimpanser, ville andre bagefter trøste taberen. Men han blev udskældt af psykologer for at overføre følelsesmæssige tilstande på dyr, og det tog ham 20 år at komme tilbage til emnet. Han fandt ud af at trøstning var universelt blandt de store aber, men generelt ikke fandtes hos de mindre arter - hos makakker vil en moder ikke engang berolige en såret unge. At trøste en anden kræver, ifølge Dr. de Waal, empati og en grad af selv-bevidsthed som kun ser ud til at findes hos større aber og mennesker. Betragtninger om empati ledte ham hurtigt til at undersøge andre betingelser for moral. Selv om menneskelig moral kan lede til opfattelser af ret og retfærdighed og fine etiske skillelinier, begynder de med omsorg for andre og forståelsen af sociale regler om hvordan man skal behandle dem, siger Dr. de Waal. Primatologer har vist, at der på et sådant lavere niveau er, hvad de betragter som, en stor overlapning mellem adfærden hos mennesker og andre sociale primater. Livet i grupper kræver empati, som er særligt tydelig hos chimpanser, såvel som måder at afslutte interne stridigheder på. Hver art af store og små aber har sine egne adfærdsregler for forsoning efter kampe, har Dr. de Waal fundet ud af. Hvis to hanner ikke formår at forsone sig, vil hun-chimpanser ofte bringe rivalerne sammen, som om de opfatter, at konflikt stiller deres gruppe værre og gør dem mere sårbare overfor angreb fra naboer. Eller de kan afværge en kamp ved at tage sten ud af hænderne på hanner. Dr. de Waal mener at handlingerne bliver udført for gruppens fælles gode, til forskel fra forhold mellem to personer alene, og udgør en væsentlig forløber for moralen i menneskelige fællesskaber. Makakker og chimpanser har evner for social orden og regler for forventet adfærd, som mest har at gøre med deres samfunds hierarkiske karaktér, hvor hvert medlem kender sin egen plads. Unge rhesusaber lærer hurtigt hvordan de skal opføre sig, og får af og til en finger eller tå bidt af som straf. Andre primater har også fornemmelse for gensidighed og retfærdighed. De husker hvem der har gjort dem tjenester og hvem der har behandlet dem dårligt. Chimpanser vil hyppigere dele føde med dem der har plejet deres pels. Kapuchineraber viser deres utilfredshed hvis de får en mindre belønning end en partner får, for at udføre den samme opgave, f.eks. et stykke agurk i stedet for en drue. De fire former for adfærd - empati, evnen til at lære og følge sociale regler, gensidighed og forsoning - er grundlaget for gruppe-fællesskab. Dr. de Waal ser menneskelig moral som noget der er vokset ud af primaternes sociale liv, men med to ekstra avancerede lag. Mennesker håndhæver deres samfunds moralske regler meget mere energisk med belønninger, straffe og opbygning af omdømme. De benytter sig også af en grad af bedømmelse og fornuft, som ikke findes tilsvarende hos dyr. Religion kan ses som endnu et specielt indslag i menneskelige samfund, men noget der opstod tusinder af år efter moralen, som Dr. de Waal ser det. Der er klare forløbere for moral hos ikke-humane primater, men ingen forløbere for religion. Så det virker rimeligt at antage, at da mennesker udviklede sig væk fra chimpanser, opstod moralen først og derefter religionen. "Jeg ser religioner som nylige tilføjelser", siger han. "Deres funktion kan have at gøre med det sociale liv, og overholdelsen af regler og at give dem en fortælleform, som i virkeligheden er hvad religioner gør". Som Dr. de Waal ser det, kan menneskelig moral være stærkt begrænset af at have udviklet sig som en måde at slutte sig sammen imod modstandere, med moralsk tilbageholdenhed som noget der kun bliver rettet indad i gruppen, ikke udad mod andre. "Der ligger en dybere ironi i, at det ædleste vi har opnået - moralen - har udviklingsmæssige bånd til vores laveste adfærd - krig", skriver han. "Den fællesskabsfølelse der kræves til førstnævnte blev leveret af sidstnævnte". Dr. de Waal har lagt mange kritikere ned indenfor evolutionær biologi og psykologi, mens han udviklede sine synspunkter. Den evolutionære biolog George Williams anså moralen for blot at være et tilfældigt resultat af evolutionen, og psykologer protesterede mod at tilskrive dyr nogen følelser. Dr. de Waal overbeviste sine kollegaer over mange år, om at forbudet mod at udlede følelsesmæssige tilstande var en urimelig restriktion, givet den forventede evolutionære kontinuitet mellem mennesker og primater. Hans senest tilkomne publikum er moral-filosoffer, hvoraf mange er interesserede i hans og andre biologers arbejde. "Et stigende antal mennesker i universiteternes filosofi-afdelinger bliver påvirkede af dem" siger Gilbert Harman, en filosof fra Princeton Univerity. Dr. Philip Kitcher, en filosof fra Columbia University, kan godt lide Dr. de Waals empiriske tilgang. "Jeg er ikke i tvivl om, at der er adfærdsmønstre som vi deler med vores slægtninge blandt primater, som er relevante for vores etiske beslutninger" siger han. "Filosofer er altid blevet vildledte af drømmen om et etisk system som er komplet og fuldendt, ligesom matematikken. Jeg tror slet ikke, det er sådan det er". Men menneskelig etik er væsentligt mere kompliceret end den sympati Dr. de Waal har beskrevet hos chimpanser. "Sympati er det råmateriale som man kan bruge til at danne et mere komplekst etisk regelsæt," siger han. "I den virkelige verden konfronteres vi med forskellige mennesker der kan være modtagere af vores sympati. Etikkens rolle er at afgøre hvem vi skal hjælpe, hvorfor og hvornår." Mange filosoffer mener at bevidst tænkning spiller en stor rolle i at bestemme etisk menneskelig adfærd, og er derfor uvillige til at lade alting være resultatet af følelser som sympati, der kan være fremtrædende hos chimpanser. Det upartiske element af moralen kommer fra en evne til at ræsonnere, skriver Peter Singer, en moralfilosof på Princeton, i "Primates and Philosophers." Han siger, "fornuft er som en rulletrappe - når vi først er trådt op på den, kan vi ikke komme af, før vi kommer frem til dér hvor den fører os hen." Det er Immanuel Kants synspunkt, bemærker Dr. Singer. Han mente at moral må være baseret på fornuft, hvorimod den skotske filosof David Hume, efterfulgt af Dr. de Waal, talte for at moralske bedømmelser følger af følelserne. Men biologer som Dr. de Waal mener at fornuft generelt først bliver anvendt efter at en moralsk beslutning er taget. De fremhæver det argument, at moralen udvikledes i en tid hvor mennesker levede i små samler-samfund, og ofte måtte tage øjeblikkelige beslutninger om liv og død, uden tid til bevidst bedømmelse af moralske valg. De fornuft-betonede overvejelser kom senere, som en efterfølgende retfærdiggørelse. "Menneskelig adfærd følger først og fremmest af hurtige, automatiske, emotionelle bedømmelser, og kun sekundært fra langsommere bevidste processer", skriver Dr. de Waal. Uanset hvor meget vi hylder rationalitet, er følelser vores kompas, sikkert fordi de er blevet formet af evolutionen, efter Dr. de Waals mening. For eksempel siger han: "Folk er modstandere af moralske løsninger der involverer vold mod hinanden. Det kan være fordi voldelig kamp har været underlagt naturlig udvælgelse, mens værdimæssige overvejelser ikke har". Filosoffer nævner endnu en grund til at biologer ikke kan nå kernen af moralen, nemlig at biologiske analyser ikke kan overskride kløften mellem "er" og "bør" - mellem beskrivelsen af en handling og spørgsmålet om hvorfor det er rigtigt eller forkert. "Du kan identificere en eller anden værdi, vi tilslutter os, og fortælle en evolutionær historie om hvorfor vi gør det, men der vil altid være det radikalt forskellige spørgsmål tilbage, om vi bør gøre det", siger Sharon Street, en moralfilosof fra New York University. "Det er ikke for at nedvurdere vigtigheden af hvad biologer laver, men det viser hvorfor århundreder med moralfilosofi også er utroligt relevant". Biologer får tildelt en endnu mindre rolle af Jesse Prinz, en filosof ved University of North Carolina. Han mener at moral udvikledes efter at den menneskelige evolution var overstået og at moralske følelser er formet af kultur, ikke genetik. "Det ville være fejlagtigt at antage, at der kan identificeres en enkelt sand moral udfra hvad vi gør instinktivt, frem for hvad vi burde gøre", siger han. "Et af de principper der måske kunne forme en enkelt sand morallære, er anerkendelsen af alle menneskers lige ret til værdighed, og dét ser ud til at være uden fortilfælde i dyreriget." Dr. de Waal accepterer ikke filosofernes synspunkt om, at man ikke kan gå fra "er" til "bør". "Jeg er ikke sikker på at den skelnen er helt realistisk," siger han. "Dyr har også regler om hvad man bør. Hvis et ungt individ kommer i slagsmål, må moderen forsvare sin unge. Eller når dyr deler føde, så presser de hinanden til at dele, hvilket er den første form for "bør" situation." Dr. de Waals definition på moral er mere nede på jorden end Dr. Prinz's. Moral er, skriver han, "en fornemmelse for rigtigt og forkert, som er vokset ud af systemer til konflikthåndtering på gruppeniveau, baseret på fælles værdier." Moralens byggesten er ikke pæn eller god opførsel, men mentale og sociale evner til at bygge fællesskaber "i hvilke fælles værdier tøjler individuel adfærd ved hjælp af et system af anerkendelse og utilfredshed." Ved den definition besidder chimpanser i hans øjne nogle af de adfærdsevner der er indbygget i vores moralske systemer. "Moral er ligeså fast forankret i neurobiologi som alt andet vi gør og er," skrev Dr. de Waal i sin bog fra 1996 "Good Natured." Biologer ignorerede i mange år denne mulighed og troede at fordi naturlig selektion var ond og hensynsløs kunne den kun frembringe mennesker med samme egenskaber. Men det er en fejltagelse, mener Dr. de Waal. Naturlig udvælgelse giver fordele til organismer der overlever og reproducerer sig - uanset midlerne. Og det har givet folk et kompas til brug i livets valg, skriver han i "Primates and Philosofers," som tager hele fællesskabets interesser i betragtning, hvilket er essencen af menneskelig moral."
|
|