|
De overordnede kræfter i en evolutionær verden
* Rissiko: Variation kan umiddelbart synes mere rissikabel end stabilitet. Men dels vil andre dele af verden udvikle sig, og kan skabe behov for tilpasning – f.eks. virus eller naturkatastrofer – dels kan stabilitet byde på akkumulerede effekter på længere sigt – f.eks. gennem forurening eller overbefolkning. Derudover må man sige, at der er en naturlig trend hen imod tilpasning der øger overlevelses-chancerne - det er ikke et valg, men et uomgængeligt grundvilkår - ren logik. Fordi overlevelse er forskellen mellem at findes eller ikke findes. Fordi resten af verden forandres betyder stilstand, at man rissikerer at blive udfordret – altså et pres i retning af udvikling. Det kan sammenlignes med sports-taktik, hvor en stillestående spiller rissikerer at blive udmanøvreret.
|
I denne oversigt (metamodel), skelnes mellem to afgørende sæt af kræfter, der gør sig gældende i såvel den biologiske som den kulturelle udvikling i bred forstand: De stabiliserende kræfter og udviklingskræfterne Hvordan de virker, er et stort akademisk studie, hvor forskningen stadig har meget tilbage at opdage. På det helt overordnede plan, er de to kræfter begge nødvendige. For uden et stabiliserende element går alting i opløsning, mens variation skaber udvikling, der fører til bedre tilpasning og højere overlevelses-chancer - i nogle tilfælde. Her kommer selektionen ind i billedet, fordi blind variation både kan skabe dårligere, uændret eller bedre tilpasning af organismer og kulturer. Modellen er tilstrækkeligt abstrakt til at kunne gælde for såvel mikrober som virksomheder og andre systemer i udvikling.
|
